Caminante / Vandrende

XXIX

Caminante, son tus huellas
el camino, y nada más;
caminante no hay camino,
se hace camino al andar.
Al andar se hace camino,
y al volver la vista atrás
se ve la senda que nunca
se ha de volver a pisar.
Caminante, no hay camino,
sino estelas en la mar.

Antonio Machado (1913)

XXIX

Vandrende, dine spor
er vejen og intet andet;
vandrende, der findes ingen vej
vejen åbner sig ved at gå.
Ved at gå, åbner vejen sig
og når man ser sig tilbage,
ser man den sti,
der aldrig skal betrædes igen.
Vandrende, der findes ingen vej
men kølvandsstriber i havet.

Antonio Machado (1913)

Så tag mit hjerte / Ven, toma mi corazón

Så tag mit hjerte

Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.

Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.

Og det kan såres, og det kan segne,
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig – at det er dit.

Det var saa stærkt og saa stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses – men kun af dig.

Tove Ditlevsen (1942)

Ven, toma mi corazón

Ven, toma en tus manos mi corazón,
tómalo con cuidado, tómalo con ternura,
mi encarnado corazón – tuyo, ahora es.

Late tan tranquilo, late tan suavemente,
porque ha amado y ha sufrido,
ahora late tranquilo – ahora tuyo es.

Y puede lastimarse, y puede marchitarse,
y puede olvidar y olvidar tanto,
pero nunca olvida – que es tuyo.

Era tan fuerte y tan orgulloso, mi corazón,
dormía y soñaba en placeres y juegos,
ahora puede romperse – solo por ti.

Tove Ditlevsen (1942)